Getting Rich off Those Who Work for FreeSom en lille follow-up til en post her på bloggen for nylig - og et interessant diskussionsoplæg fra Morten B der skrev:
"Jeg synes problematikken for alvor viser sig for de mange sites der skyder op(...), der forventer at folk leverer en indsats, også gratis og på deres idealisme og gode ideer alene. Det værste er næsten de sites, der helt åbenbart tjener penge på brugernes *peer production* men ikke selv deler indtægterne".
kan jeg anbefale artiklen Getting Rich off Those Who Work for Free som for nylige var i Time Magazine.
Artiklen og Benklers (mere med ham her) overvejelser leder til spørgsmålet om hvordan en semi-kommerciel spiller som DR bør forholde sig til det spørgsmål? Lige nu ser man en masse forsøg på at ride med på bølgen af bruger-genereret indhold. Men den bølge går indtil videre kun en vej: Du uploader til DR. Copyright gør desværre den anden vej umuligt. Således siger disclaimeren når man uploader indhold til Aftenshowets Mit TV
"Ved at uploade mit indlæg, billede og/eller lydfil eller tekst til DRs hjemmeside giver jeg mit samtykke til, at indlægget offentliggøres på nærværende hjemmeside.
Derudover giver jeg samtykke til at DR uden tidsbegrænsning kan anvende mit indlæg, billede og/eller lydfil helt eller delvist, eller som tekst i sine flader, hvilket vil sige på TV, i radio, på Internettet, eller på hvilken som helst anden teknisk platform og i hvilket som helst format DR måtte ønske, herunder, men ikke begrænset til, on-demand tilrådighedstillelse såvel i streamingformat som til download. DR kan placere en kopi af dit indlæg i DRs arkiv. DR kan overdrage dit bidrag/indlæg til tredjemand".
Er det en dårlig handel for brugerne? Her er betingelserne for DRs nystartede blogs
"© Copyright DR 2007. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret."

0 Comments:
Post a Comment
<< Home