Thursday, May 25, 2006

FREE BEER på CNN Global Office

Superflex FREE BEER er på vej mod handelen i Danmark. Primo Juni kommer de første flasker kommerciel, FREE BEER (version 3.0) på hylderne - brygget af Skands. Første smagsprøve kan fås d. 10 juni, når Creative Commons lancerer de danske licenser. Mere information følger.

CNN bragte tidligere på ugen et indslag om FREE BEER i forbindelse med at programmet Global Office så på Open Source bevægelsens kommercielle succes og bevægelse mod mainstream. Programmet havde, udover indslaget om FREE BEER, et interview med Ikonet Linus Torvalds (en udskrift kan læses her), et indslag om Lego´s Mindstorm-projekt, et interview med Wikipedias grundlægger Jimmy "Jimbo" Wales mm.

Wednesday, May 24, 2006


De første billeder af 100$-computeren

MITs og Negropontes storstilede projekt, at skabe en computer der er billig og fleksibel nok til at gøre noget ved 3. verdens enorme computer-analfabetisme er kommet et skridt videre:

"The first working model of MIT's $100 laptop was unveiled yesterday at the Seven Countries Task Force meeting. With a garish, bright orange and yellow exterior, swiveling wireless network antennae that look like little horns, and an unusually wide touchpad, the first working prototype of MIT's much anticipated creation is a confluence of unique design decisions"

Billeder her:
Mere her (arstechnica)
Minitest: Clearwire WIMAXX

UPDATE: Se kommentarer nedenfor.

Jeg har i de seneste måneder testet en ny type såkaldt bredbånd (et ord, der på det seneste er gået Orwell i) som udmærker sig ved at være simpel og mobil: Clearwires WIMAXX Box.

Den første oplevelse er udelt positiv: man åbner kassen, plugger computeren ind (ingen software, derfor ingen Windows-only diskrimination) og er på nettet i løbet af de 20-30 sekunder, det tager den sorte monolit at starte op. Til forskel fra almindeligt ADSL er man ikke afhængig af telefonstik, der først skal laves om til ADSL, og man kan tage boksen med sig (den kan dog ikke køre på batteri – det ville ellers godt til et hurtigt net-fiks i parken eller i venteværelset hos tandlægen).

Pros / Cons

- der er tendes til dårligt signal selvom man bor midt i dækningsområdet – kan man returnere hvis der ikke er dækning? Herhjemme kan jeg kun få rigtig god dækning enkelte steder, men det er nu ikke det store problem, da den hos mig er forbundet til et almindeligt, trådløst access point. Men hvis man kun har et sted den kan stå, kan dette give problemer.
- dårligt signal kan mærkes på hastigheden, som til tider føles som svingende efter vind og vejr.
- til gengæld er det fedt at kunne komme på nettet hvor som helst i dækningsområderne hvor der er et almindeligt el-stik.
- Ingen venten på TDC-installatører, ingen hovsa-afbrydelser af telefonen, intet slavebånd til ADSL-udbyderen.
- Indtil videre ingen nedetid.
- Lidt dyrere, men mobiliteten er merprisen værd
- min løsning - 1024/128 er fin til almindeligt brug, men for langsom på upload. Der mangler en løsning med anstændig upload hastighed til rimelig pris.
- en petitesse: det vedlagte netkabel er så kort at boksen kun kan stå LIGE ved siden af computeren - og her er det slet ikke sikkert at der er signal.
- support har været stort set unødvendig - den ene gang jeg ringede løste problemet sig selv samtidig med at jeg kom igennem (og det gik forbilledligt stærkt!)

Konklusionen er at jeg kan anbefale løsningen til alle som gerne vil hurtigt og let på nettet, og som gerne vil betale lidt ekstra for den langt mere mobile og fleksible løsning.

Mere om Wimaxx her (Harddisken - populær forklaring) og her (Wikipedia, mere teknisk)

Saturday, May 20, 2006

Frankrig offentliggør ENORMT "open source" arkiv - INA

Det franske INA eller "Institut national de l’audiovisuel” har lagt et helt ubegribeligt stort AV- arkiv ud på nettet, til fri download eller streaming. INA sidder - ligesom det danske statsarkiv - på pligtafleverede eksemplarer af alle fjernsynsudsendelser og programmer fra de 5 Radio France-kanaler. Siden d. 27 april har 100.000 af programmerne været tilgængelige online, (80% er frit tilgængeligt, resten kan lejes eller købes for 1-12€). Klassiske fjernsynsfilm, nyhederne fra den aften muren faldt, eller en historisk fodboldkamp - det hele er der, og skulle være nemt at finde med søgemaskinen. INAs hjemmeside er tilgængelig på engelsk (men programmerne er alle franske..).

Først kom BBC med det åbne BBC Creative Archive, under en Creative Commons-afledt licens, men som er begrænset til IP-adresser indenfor UK. Nu har Frankrig sat trumpf på med et arkiv der er tilgængeligt for ALLE - uanset nationalitet. Siden åbningen har interessen fra især USA været massiv, og tvunget arkivets infrastruktur i knæ.

"INA is unique in the world right now," said Sylvie Vormus, director of communications. "For us, it is a mission to open our archives." (..) "preserving archives would be pointless if that was to keep them only for a 'happy few.' (mere her)

Sådan skal det siges - så må man håbe at DR og regeringen lytter (mon dog? franskmænd er jo udlændinge!)

"www.inamedia.com is the world’s largest online footage and programmes library of digitised archives, with 150,000 hours of archives and 1,600,000 documentary notes available today, and that’s just a start... " - LINK (bemærk iøvrigt at INA har håndteret copyrightproblematikken elegant på denne måde)

Friday, May 19, 2006

Podcasts på mobilen

Det grænser til det gadget-omane, men alligevel - her er et lille hverdags-hack hvis man som jeg både cykler, taler i telefon og lytter meget til udvalgte podcasts - samtidig. Med det her kabel kan man bruge sin (Sony Walkman K750i ell lign) telefon med sine egne, gode høretelefoner (smid de medfølgende væk!) OG via det her program (mac only - der findes uden tvivl en pc-pendant) synkronisere med iTunes, så du hele tiden har dine seneste yndlingspodcasts på mobilen. Musikken eller podcastet stopper selvfølgelig når telefonen ringer - og mikrofonen på kablet er overraskende godt, selv i modvind.
Herligheden købte jeg for 200 kroner på nettet - det er nok en fordel at opgradere telefonens hukommelse (jeg havde et 512mb kort - det er fint. Memory Stick Duo 2 gb kan fås helt ned til 500 kroner i USA).

Tak til Anders for tippet

Thursday, May 18, 2006


Ultralyd Radiokonkurrence: Lyden af livet

"Hvordan lyder livet?
Deltag i Ultralyds lytterkonkurrence! Rammerne er frie og de tekniske krav er små. Den eneste betingelse for at deltage i dysten er, at du kan indfange essensen af livet i et lydklip på tre minutter.
Læs om konkurrencen
Læs om reglerne og download en tilmelding"

(
ULTRALYD)

- Præmien er optageudstyr for 5000 kr - måske man skulle prøve lykken?

Tuesday, May 16, 2006

Mere Creative Commons: Launch 10. juni 2006 kl. 14 i Politikens foredragssal

"Ved arrangementet vil blandt andre Professor Lawrence Lessig, IT-ordfører Morten Helveg (R) og forfatter Tor Nørretranders tale. Til den efterfølgende reception serverer kunstgruppen Superflex FREE BEER".

Komplet program og mere information om Creative Commons DK findes her
Gaffapedia bruger Creative Commons licens til beskyttelse af kollaborativt musikleksikon.

Gaffas pionerprojekt (som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen) er som et af de første større organer i Danmark sprunget ud i at bruge Creative Commons licenser.

"GAFFApedia bruger den nye såkaldte Attribution-NonCommercial-ShareAlike Creative Commons licens. Kort fortalt går den ud på, at indholdet på GAFFApedia frit må kopieres og vises ligesom man gerne må redigere og udvide indholdet. Forbeholdene er, at visningen er ikke-kommercielt ligesom al materiale taget fra GAFFApedia tydeligt skal kildeangives. Desuden skal alt afledt arbejde, udgives under samme licens, som originalmaterialet".

Mere her

Saturday, May 13, 2006


Pitchfork anmelder "pirat"video fra Radioheadkoncert i København:

Youtube og Google video er en alvorlig udfordring for den "gammeldags" ophavsret. Her er f.eks. en fans optagelse af det nye Radiohead-nummer Arpeggi - anmeldt på det toneangivende musiksite Pitchfork. Jeg tror ikke at Radiohead selv ikke har noget mod fans der optager bootlegs og videoer, så længe man ikke forsøger at slæbe et TV-hold eller en 8-spors optager ubemærket ind - men at de af kunstneriske grunde gerne selv vil bestemme hvornår og hvordan nye sange og videoer udgives. F.eks. lækkedes albummet Amnesiac et halvt år før EMI/Parlophone sendte pladen ud - i en halvfærdig, umasteret udgivelse - til bandets store frustration. Men nu hvor Radiohead er færdige med EMI er det sandsynligt at ingen bliver sure for videoer som denne - og hvorfor egentlig? Bootlegs og fanvideoer som denne skader ikke bandet, tværtimod. Men pladeselskaber tænker - selvfølgelig: "Hov - "if value, then right" - hvor der er værdi skal der tjenes penge".

Læs anmeldelsen og se videoen her
Thom Yorke: yes its a record! no its not a radiohead record.

Flere overraskelser fra Radiohead. Mens bandet er på turné, og efter en aflysning er tilbage på sporet på det engelske ben, kommer flg fra WASTE, bandets eget fan- og kommunikationsorgan (opkaldt efter det stille imperium i Thomas Pynchons bog the Crying of Lot 49, men det er en helt anden historie):

"this is just a note to say that something has been kicking around in the background that i have not told you about. its called The Eraser. nigel produced & arranged it .i wrote and played it.
the elements have been kicking round now for a few years and needed to be finished & i have been itching to do something like this for ages. it was fun and quick to do. inevitably it is more beats & electronics.but its songs.stanley did the cover.yes its a record! no its not a radiohead record. as you know the band are now touring and writing new stuff and getting to a good space so i want no crap about me being a traitor or whatever splitting up blah blah...
this was all done with their blessing. and i don't wanna hear that word solo. doesnt sound right.
ok then thats that. i think its out in july and im pretty certain XL are going to put it out.

love thom

Spændende, spændende!

På siden her kan man følge projektet

Thursday, May 11, 2006


Jura-guide til podcastere:

Harvard's Berkman Center for Internet & Society, Stanford Center for Internet & Society, Vogele & Associates og Creative Commons, har udgivet en guide der forklarer de aspekter af ophavsretten (i USA) der er relevante for podcastere, i modsætning til bloggere (her hedder bibelen Legal Guide for Bloggers, udgivet af Electronic Frontier Foundation). Det er samtidig en indføring i Creative Commons rettighedssystemet. Fra Lawrence Lessigs forord:

This Guide is an excellent resource for anyone who wants to figure out how best to follow the law. It is also an outstanding recommendation for the non-profit I run, Creative Commons, for as you will see as you work through the insanity that copyright law has become, Creative Commons is a simple alternative to this complex mess.

But my hope for this Guide (which in addition to copyright addresses publicity rights and trademark law) is that it will begin to make obvious what digital creators have been saying for some time - that it is time we update copyright law to the digital age. Something fantastic has changed: technology now invites the widest range of citizens to become speakers and creators. It is time that the law remove the unnecessary burdens that it imposes on this creativity.

"Copyright law" is essential in a digital age. But it ought to be a copyright law made for a digital age. Ours is not. And this fantastic Guide for those wanting to obey the rules should be evidence enough to convince anyone of that fact.

Læs videre her

Monday, May 08, 2006


Radiohead, dag to

"En trofast Radioheadfan gjorde mig efter koncerten opmærksom på at det var første gang siden 1996 at bandet ikke spillede Paranoid Android. Om Radioheads popularitet kan overleve den nye og ukrukkede, livsglade stil skal blive spændende. For en gammel Radiohead-rotte er det i hvert fald overraskende – og glædeligt - at se de rejsende i Weltschmertz overraske på netop denne måde".

Læs anmeldelse her (Gaffa.dk)

Sunday, May 07, 2006

Radiohead: vellykket turnéstart på dansk grund

Med et brag af en turnéstart fastslog Radiohead endnu engang deres evne til at trodse alle odds. 3000 fremmødte var vidner til kickoff på turnéen, og verdenspremieren på sangene, der skal udgøre bandets syvende album, der endnu er uden titel.

I løbet af aftenen blev sløret løftet for ialt 7 nye sange med titler som 15 Step, Bangers n Mash og House of Cards, der tyder på et varieret album med hitpotentiale. Det blev også til adskillige genhør med gennembrudsalbummet The Bends, genfortolkninger af gamle sange og generalprøve på et spektakulært, nyt scenedesign.

Selvom både forsanger Thom Yorke og leadguitarist Johnny Greenwood er på vej ud i soloprojekter ved siden af ”dagjobbet”, er det stadig for tidligt at afskrive Radiohead som toneangivende figurer på den progressive rockscene.

Radiohead spiller anden koncert søndag d. 7 Maj i KB Hallen

Læs koncertanmeldelsen

(Gaffa.dk)

Saturday, May 06, 2006

First of the gang

Så er Radioheads fans ankommet til København. Warren, som jeg skrev en del om i artiklen "Skt Yorkes Disciple" har været 10 dage i byen, ringede i dag - dagen før koncerten - og sagde "De spiller nu. Kom herud!" Så jeg cyklede forbi Kb Hallen hvor man gennem en sprække i døren kunne høre fjerne, men velkendte toner, blandet med nyt, og ind i mellem Yorkes stemme der rettede til. Bandet har lejet hallen og forskanset sig i dagene op til koncerten; ingen presse, ingen forstyrrelser. Alt er klar - selv de to af de allerstørst fans fra Japan er ifølge Warren ankommet i god tid til første koncert på en ny tour, og med et nyt album. Warren planlægger at stå i kø hele dagen imorgen så han kan komme først ind, og stå forrest. Jeg tror nu jeg venter pænt...

UPDATE, søndag 11:50

Warren kom alligevel ikke først. Kl 9 var de to japanske piger allerede i position. Lige nu står et sted mellem 40 og 50 i kø - selvom der er frie ståpladser skal de ikke risikere at udsynet bliver forstyrret

Friday, May 05, 2006

Cory Interview

Nyt, gammelt interview - denne gang Cory Doctorow, sci-fi forfatter, tidligere EFF-frontfigur og redaktør på Boing Boing (derfor også et par nyttige tips til spirende bloggere). Hvis du bruger det ville jeg påskønne en udskrift - det fik jeg ikke tid til da jeg lavede indslaget

Lyt her

Original post