
Jeg har netop modtaget en mail fra Gaffa, hvor jeg til tider anmelder musik:
"GAFFA har åbnet dørene for betaudgaven af GAFFApedia, som er Danmarks nye musikleksikon på internettet under musikportalen GAFFA.dk.
Idéen er simpel: Synes du en kunstner- eller bandbiografi mangler, er fejlagtig eller ikke tilstrækkeligt opdateret, så retter du den bare! Det samme gør et hav af andre brugere, hvorfor vi tilsammen skaber det gældende danske musikleksikon, som altid er opdateret og indeholder mest mulig information.
Vi har fra GAFFAs side bidraget med de første knap 500 biografier, og nu giver vi depechen videre til alle, der ønsker at søge i leksikonet eller bidrage med noget af deres viden. Artiklerne fra GAFFAs database er i mange tilfælde ikke ført helt ajour, så vi har brug for hjælp til at få dem opdateret - hvor bare det at tilføje et komma eller en pladetitel også er en hjælp. Tjenesten er - og vil blive ved med at være - gratis for alle".
Tjenesten lanceres officielt d. 1 Maj men med lidt fantasi kan interesserede nok godt finde frem til betasiden.. Rigtig god idé, Gaffa!Nu skal det blive spændende at se hvordan det spænder af - og om danske musikfans kan finde ud af at skrive en wiki uden at forfalde til hærværk og krig over vigtige spørgsmål som "er Jonas fra Mew sødere end Simon Kvamm?". Eller om Gaffapedia bliver mødt med rungende ligegyldighed - det ville næsten være det værste..










