An Inconvenient Truth
Jeg har efterhånden længe ville se Al Gore´s film om drivhuseffekt og er lidt frustreret over af at se debatten stige og falde på nettet, mens man stadig ikke kan se den i biograferne. Man får lyst til at ty til piratjenester i den slags tilfælde - mange væsentlige dokumentarfilm kommer til Danmark længe efter udsendelsesdatoen i USA, hvis de overhovedet når frem, og når først dansk TV år senere, når de er blevet lovprist så meget at DR og TV2s indkøbere hører om dem. Min DVD-afspiller på Mac´en er låst til region to efter at jeg fire gange har set film købt i USA eller østen, så jeg kan ikke engang længere se film jeg fuldt lovligt har købt over nettet, eller fået venner til at tage med hjem. Udbuddet i handelen i Danmark er forsvindende lille, og det er besværligt og dyrt at få dem sendt enkeltvis når noget dukker op.. Jeg har efterhånden læst og hørt så meget om filmen at jeg føler jeg har set den - men den her trailer gav mig lysten tilbage..
I mellemtiden har Connie Hedegaard - der enten har været i USA eller en tur på Pirate Bay - inviteret Al Gore til Danmark. Nu har jeg ikke set filmen endnu, men det virker som en fin idé (ligesom turen til indlandsisen for et par år siden), og som noget oppositionen må være kede af, de ikke fandt på..
"Miljøproblemerne er en global udfordring
- Klimaforandringerne er den største globale udfordring, verden står over for i dag. Den globale opvarmning kender ingen grænser, og ingen nation kan stoppe den alene, skriver Hedegaard til Gore.
Den tidligere amerikanske præsidentkandidat, som tabte til George W. Bush, har med filmen ydet et vigtigt bidrag til at øge bevidstheden om klimaændringerne, understreger miljøministeren.
- Tillad mig som påskønnelse af dit store engagement i kampen mod klimaændringer at invitere dig til København som æresgæst til filmens premiere i september (... ) Det vil være mig en ære at samarbejde med dig om at promovere din film i den danske arena kriver Connie Hedegaard".
Link
Det hører med til den danske selvfedme at tro, vi er bedre end de andre når det kommer til miljøproblemer. Mon ikke debatten - med hørlig forsinkelse - går igang igen til september? Jeg har set adskillige hummers på Amager indenfor de sidste to dage - symbolet på "energikrise? - invadér et andet land, men bland dig ikke i min livsstil!"..
Update 6/8: Efter sigende skulle denne - pinligt dårlige - Youtubevideo, der forsøger at gøre grin med Al Gore være produceret af en såkaldt astroturf - en falsk græsrodsorganisation, betalt af Pr bureauet DCI som tilfældigvis har olieselskabet Exxon som kunde..
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at de stakkels pingviner, der keder sig over Al Gores moraliseren, er Linux-maskotten Tux.. Det må siges at være to fluer med et smæk at få linuxfolket med sammen med de irriterende grønne..

0 Comments:
Post a Comment
<< Home