
Audacity
- er et glimrende, simpelt og gratis open source værktøj til at redigere lyd, der kan bruges af både Mac og Pc-brugere. En af de småting, der irriterer mig ved Pro Tools / Mbox løsningen (udover den elendige support man får hvis man ringer til Digidesign! - så sørg for at finde en god og professionel forhandler, som f.eks. CyberFarm) er at man SKAL have sin hardware med for at få adgang til en lydfil, som ikke er ”færdig” (altså gemt som færdig mp3 eller .wav).
Audacity er på ingen måde en afløser for Pro Tools, men god til hurtigt at klippe et stykke lyd, der ikke kræver mange spor, effekter osv. Der findes også et begrænset udvalg af mere komplicerede ting man kan lege med; men for mig er programmet en ideelt supplement til Pro Tools (der desuden har den ulempe at ALLE filer, uanset om der kun er tale om et spor, "afspilles" i real-tid når de mixes ned - Audacity klarer et 40 minutters interview på under et minut).
En anden god ting ved Audacity er det store community, der er omkring det. Her er f.eks. en gratis tutorial, som tager dig gennem ”the basics”. Interfacet er simpelt og nogenlunde intuitivt bygget op, og funktionaliten er klart bedre end f.eks. Dalet, som de fleste DR-redaktioner insisterer på at bruge til redigering. I modsætning til sidstnævnte opdateres og forbedres Audacity løbende på baggrund af feedback fra brugerne.
For at kunne eksportere filer i mp3-formatet skal man bruge et såkaldt LAME bibliotek, som kan downloades gratis rundt omkring.

3 Comments:
Tak for tippet. Jeg bruger Samplitude (der svarer til ProTools i tyngde på godt og ondt), og kunne til de simple og hurtige opgaver godt bruge et lille, hurtigt program, så jeg vil tjekke det ud.
Får vi en rapport fra Radiohead-koncerten?
Ja, det er meningen at jeg skal anmelde koncerten for Gaffa. Måske endda begge aftener.
Jeg skal snart til at bruge Audacity til mere end "simple og hurtige opgaver", da jeg ikke har Protools for tiden. Skal nok melde tilbage, hvordan det virker til mere komplieret redigering...
Post a Comment
<< Home