Monday, March 20, 2006

Åhhh, den ophavsret...

I forbindelse med lanceringen af Creative Commons Danmark ønskede jeg at bruge DR2-Deadlines 9-minutters interview med Paula le Dieu, der er direktør for Creative Commons International. Indslaget, der blev bragt i Oktober 2005, indeholder tilsyneladende ikke billeder eller musik, der ikke er frikøbt af DR. Men efter standardpraksis blev det taget af Deadlines hjemmeside efter en uge og det er derfor ikke længere muligt at se det online. Jeg foreslog derfor at indslaget kunne bruges til information på Creative Commons Danmarks hjemmeside (eller på Google Video).
Jeg ringede derfor først til DR Jura, som henviste til Deadline hvor svaret var at jeg skulle tale med redaktøren. Han svarede så imorges at han måtte henvise til arkivet, da han ikke var sikker på at han var i stand til at disponere over scenografer, grafikere etc.´s rettigheder. Derefter fik jeg en mail fra Jura om at DR ikke tillader at publicere indhold fra DR på andres websites. Jeg må derfor gå ud fra, at jeg må droppe ideen om at bruge dette udmærkede interview, til at forklare hvad Creative Commons handler om. Synd - for det første fordi der er investeret tid og kræfter i at producere godt TV, og for det andet fordi public service-begrebet (som vi alle gladeligt betaler til gennem licensen) ikke udnyttes til fulde.

Jeg gad vide hvad DR siger til den her video...

3 Comments:

Anonymous Torben Sangild said...

Det er da skæbnens ironi, at CCs egne udtalelser beskyttes mod CC-brug...

8:27 PM  
Blogger Henrik Moltke said...

.. og at DR bruger ressourcer på at sidde og slette den slags fra youtube mm.

12:02 AM  
Blogger Henrik Moltke said...

Jeg vil tro at advokaterne, der sidder og gør den slags koster et par tusind i timen. Det kunne der produceres meget nyt for

12:03 AM  

Post a Comment

<< Home