Wednesday, December 14, 2005

The Power of Nightmares genopstår

Selvom nyheden er gammel er det godt nyt at Adam Curtis´ fascinerende BBC-dokumentar The Power of Nightmares (og som kan downloades via Brewster Kahle´s Internet Archive) nu bliver klippet om fra tre afsnit af en time til almindelig filmlængde for at deltage i Cannes. Hvis Michael Moore´s Fahrenheit 9/11 kan vinde, ja så bør Power of Nightmares vinde - to gange! PON var på mange måder en større øjenåbner for undertegnede, og kan varmt anbefales til alle der vil forstå de neokonservatives retorik og forsøg på at tegne et nemt forståeligt og uniformt fjendebillede - "Al Qaeda"- udfra præcis samme drejebog som blev brugt om "kommunister" under den kolde krig.

Filmen - som altså indtil videre er i tre dele - behandler den islamiske fundamentalismes historie fra dens fødsel i 40´erne og 50´erne, den amerikanske neokonservatisme, forholdet mellem de to bevægelser og deres indflydelsen på verden idag.

Mere hos BBC (hvor Adam Curtis også svarer på spørgsmål fra seere)

Tuesday, December 13, 2005

Dean Gray Tuesday idag -

Dean Gray (=Green Day) American Edit er et ikke-kommercielt mashup-album baseret på Green Days American Idiot. Selvom der er tale om en kraftigt forandring, og selvom de to dj´s bag albummet opfordrer de, der downloader, til at støtte samme godgørende formål som Green Day selv, har Warner Music Group sendt et såkaldt cease and desist letter til skaberne for at få fjernet indholdet.

Cory Doctorow skriver: "today, websites across the Internet are mirroring the American Edit album and/or turning their page-backgrounds grey. Mashup albums don't hurt the sales of the albums they sample -- at worst, they have no effect on sales, at best they can promote them. Artists who are signed to major labels can avail themselves of labels' legal departments when they want to remix others' work and get their samples cleared. Indie artists, hobbyists and fans don't get legal assistance from labels' high-priced fixers. This is pure patronage: in the old days you couldn't make art unless the King or some bishop granted you permission; today you need permission from a studio executive.

The labels admit this. Last year, EMI made headlines by censoring DJ Danger Mouse's Grey Album, which remixed the Beatles' White Album and Jay-Z's Black Album. I raised this with an EMI representative at London's Creative Economy conference and she shrugged it off: "What's the problem? We later hired Danger Mouse to make a mashup album for us."

The problem is that copyright law is supposed to decentralize the process of making art, moving the power to authorize art from royalty to the marketplace. Labels have no business setting themselves up as arbiters of what art can and can't be made.

Happy Dean Grey Tuesday. Up yours, Warners".

Mere her (Boing Boing)
eller her (Wikipedia)
American Edit
Den officielle protestside

OBS: Dean Gray Tuesday skal ikke forveksles med Grey Tuesday, en protest i forbindelse med EMIs forsøg på at kvæle DJ Danger Mouses remix af Beatles White Album og Jay-Z´s Black Album --> The Grey Album

Friday, December 09, 2005

Anmeldelse:
Håndholdt hårdkogt: GTA Liberty City Stories til PSP

Nogle gange elsker jeg mit job! Jeg har nemlig spillet GTA Liberty City Stories på PSP, som jeg har anmeldt for Harddisken på DR P1.

Handlingen udspiller sig 3 år inden begivenhederne i Grand Theft Auto 3, og du spiller rollen som det foragtede mafiamedlem Toni Cipriani, der netop er vendt tilbage til Liberty City efter at være blevet tvunget i eksil for at have slået en rigmand ihjel som en tjeneste til mafialederen Salvatore Leone. Efter at støvet har lagt sig, byder Leones medlemmer Toni velkommen tilbage og giver ham igen tjansen som en af deres mest barske mafia-soldater. Grand Theft Auto: Liberty City Stories har taget det bedste fra Grand Theft Auto-universet og samler al den hæsblæsende action og bylivets imponerende spænding i din hule hånd.

OPDATERET:

Et par udddrag af min anmeldelse som kan høres lørdag d. 10. december 20.55
og søndag d. 11. december kl 15.00 eller fra harddiskens hjemmeside (real audio - starter ca. 1.09)

"Grafikken hakker en lille smule men fornemmelsen af fart og spænding er imponerende tæt på den ”store” playstation, og man glemmer faktisk hurtigt at man sidder med hele i hænderne. Og det er et af de helt store plusser, at man kan tage dimsen op af lommen og et par sekunder efter forsvinde ind i Liberty City".

"Missionerne mangler hverken fantasi eller variation. Det handler ikke kun om at slå ihjel og hærge, men f.eks. også at tage Tonis action-hungrende kæreste med på ”indkøb”. Det er foregår på den måde at hun stjæler varerne, springer ind i bilen, som du så bagefter skal sørge udmanøvrere politiet med. I en anden mission skal man forklædt som privatchauffør skræmme en kvindelig fagforeningsboss til at få de strejkende til at makke ret – en mission der i al sin enkelthed handler om at køre så hasarderet som muligt uden at slå sig selv og passageren ihjel, og som jeg bestod ved at køre udover en klippe med den ti meter lange limousine".

Spillets hjemmeside

Tuesday, December 06, 2005

Anbefales: GYNT på Betty Nansen

I torsdags var jeg til premiere på det uortodokse gen-kog af Ibsens Peer Gynt på Betty Nansen
teatret (med Gaffa-anmelderhat på). Stykket - der er en såkaldt skrako, dvs kombination af skuespil, rap og komedie - har Geolo G fra Malk de Koijn og Bukki Blæs fra Bikstok Røgsystem (og eks-de Koijn) i den vokale front og var en rigtig anbefalelsesværdig, underholdende oplevelse.

Den fulde anmeldelse kan læses her

Billetter kan bestilles og købes her

Monday, December 05, 2005

Smalle film til streaming på bibliotekerne.

Under mottooet "BIBCAST - smalle film til et bredt publikum" er en række større biblioteker er begyndt at tilbyde on-demand video. Desværre er filmene kun tilgængelige hvis man tropper fysisk op på biblioteket og sætter sig foran deres computer ("that´s like SO 20th century!") - en løsning som det er tvivlsomt om travle byboere vil gøre brug af, men det er da altid en begyndelse..
Udvalget er indtil videre på 160 titler og spænder fra Dancer in the Dark til optagelser fra CB-paraden i Silkeborg i 1941 til vinderfilmene fra Danidas Verdensbilledlegater. Hvis tjenesten bliver en succes kan man håbe på at der kommer mere fokus på biblioteker og andre public service institutioners svimlende muligheder i disse internettider, og på de nødvendige reformer for at dette bliver muligt rent rettighedsmæssigt.

Bibcast
Mere her (Politiken)
Nicher er fremtiden: Artikler i Information

Fremtidens underholdningsmarked er nichepræget og tilgodeser selv de smalleste målgrupper, spår Wireds chefredaktør, Chris Anderson.

Men hvordan står det til på vores breddegrader?


Læs interviewet samt min lille rundspørge på det danske online-mediemarked her