Paneldiskussion om rettigheder på New Media Days

Så fik jeg prøvet det med - og ovenikøbet løst op for "de nye mediers gordiske knude", som moderator for ovenstående. Det var i hvert fald yderst positivt at se jurister og repræsentanter for en række danske nøglespillere (DR, Koda, Danske Dagblades Forening, TV2, Folketingets Kulturudvalg mfl) lytte opmærksomt til hinanden og panelet som bestod af:

Paula Le Dieu, Creative Commons
Rasmus Bjerre , Piratgruppen
Martin Dahl Pedersen , Kromann Reumert

Diskussionen kan høres her (mp3)

Paula Le Dieu / Creative Commons på Deadline, DR2

Paula Le Dieu, der var i Danmark for at holde oplæg på New Media Days og deltage i en rundbordssamtale om rettigheder, jeg var ordstyrer på - var onsdag på Deadline for at fortælle om Creative Commons. Et fint indslag introducerede emnet og selve samtalen, som takket være den konfliktsøgende vært Martin Breum fik Creative Common godt udover scenekanten, fokuseret måske lidt vel meget på "global kulturkamp"-vinklen.


Fra deadlines hjemmeside:

Copyright under angreb
Nutidens skrappe copyright-lovgivning begrænser adgangen til værdifulde kulturprodukter, og hæmmer dialog og udvikling indenfor en række kunstarter. Det mener folkene bag den internationale organisation Creative Commons. Derfor tilbyder Creative Commons nu en række redskaber, som kan gøre det muligt for kunstnere at gøre deres produkter mere frit tilgængelige, uden helt at give køb på indtægtsgrundlag og ophavsrettighed. De næste to dage afholdes konferencen New Media Days i København, hvor ideerne præsenteres for et dansk marked - og publikum


Programmet kan ses her (windows media player)

Podcast fra rundbordssamtalen om rettigheder kommer snart..

Politiken: DR mangler lovgivning til at åbne arkiver

Mere godt fra Politiken, igen af Joel Goodstein, denne gang om DR og arkiverne.

Digitalisering: DR venter på ny lovgivning
Politiken 22. oktober 2005, 2. sektion, side 5

Uddrag:

»Vi håber naturligvis, at politikerne vil se på reglerne i ophavsretsloven, så det bliver muligt for os at lave de nødvendige aftaler om clearing af rettigheder til on-demand-tjenester, men foreløbig har vi desværre ikke set tilkendegivelser i den retning«, siger hun videre. På horisonten truer måske også EU-regler om, at rettigheder skal cleares i alle lande, der kan modtage DR's internettjenester. Hvis det bliver en realitet, kan det lukke helt ned for DR's internettjenester til danskere i udlandet, mener Maria Rørbye Rønn. Men her stopper det ikke. DR er nemlig i gang med at forberede en digitalisering af sine arkiver - en kæmpeopgave både teknisk, økonomisk og ikke mindst rettighedsmæssigt. DR skal cleare rettigheder med op imod 25 organisationer, før arkiverne kan gøres tilgængelige. Hvornår arkiverne bliver digitalt tilgængelige, er derfor endnu uvist".

Det her er spændende. En model svarende til BBC Creative Archive er oplagt når DR en gang kommer så langt - men i Norge, der for nylig løftede sløret for NRKs digitale arkiv har man valgt Windows Media Center som platform.

Så "åbne" arkiver er altså mere eller mindre åbne. DR har forståeligt nok en pragmatisk bundlinie-politik hvad angår standarder, og det kunne sagten tænkes at man valgte samme model som Norge. Rationalet: windows media center er en stor, velfungerende platform som er billig at implementere og som er perfekt for størstedelen af brugerne. Det vil sandsynligvis betyde at jeg som macbruger ikke kan bruge arkivet (som det også er tilfældet med en stor del af DRs webstreaming nu og TV2s Sputnik), og folk med andre ikke-windows systemer kan også glemme det. Cory Doctorow på Boing Boing har peget på en række problemer ved denne beslutning, som kan opsummeres med flg citat:

This lockdown only adds cost, subtracts value, and betrays the national interest of Norway.

Corys pointer er interessante og efter min bedste overbevisning to the point. De afføder en særdeles underholdende udveksling med en Microsoft-medarbejderen, der tilsyneladende tager Corys "kommunistiske" pointer nært. - Mere her

Politiken: nuancerede artikler om DRM

Politiken havde igår, søndag, to glimrende artikler af Joel Goodstein om Digital Rights Management (DRM) og, i mindre grad, Trusted Computing. Det er rart for en gangs skyld at se Politiken komme rundt om et vigtigt IT-politisk emne– og ikke bare berette om de fagre nye muligheder for ”sikrere computere”. Artiklen opfordrer politikere til at være mere skeptiske overfor nye ophavsretlige tiltag som reelt indskrænker forbrugerens muligheder for at bruge digitale produkter som han/hun har købt og betalt. Artiklen manger dog, efter min mening, lidt af de større perspektiver ved Trusted Computing – og ved at forbrugere mere eller mindre lokkes til at afgive frihed og kontrol over deres computer, til gengæld for en tvivlsom ”sikkerhed”. (Denne lille film forklarer det udmærket, set fra modstandernes synspunkt)
Artiklerne går forud for teknologirådets rapport ”Digitale rettigheder i informationssamfundet” som udgives imorgen, tirsdag d. 25 oktober. Rapporten bliver interessant, ikke mindst den vurdering af Creative Commons, som undertegnede er med til at få på banen herhjemme. Endnu mere interessant bliver det hvordan DR forholder sig til det stigende folkelige krav om en åbning af arkiverne – noget som jeg har argumenteret for bør ske under en model der svarer til BBC Creative License.

Et par uddrag:

Digitalisering: Tillid er godt - kontrol er bedst
Politiken 23. oktober 2005, 2. sektion, side 6

"DRM holder brugerne væk fra bibliotekernes internetudlån, og politikerne bør indføre regler for offentlige udbyderes brug af kontrolteknologier, siger ny rapport”.

“meget tyder på, at den nuværende løsning stadig er langt fra, hvad brugerne vil have. Bibliotekernes online-udlån af musik udgør nemlig stadig kun nogle få promille af det samlede musikudlån, og Jens Thorhauge mener, at det skyldes, at den nuværende DRM-løsning ikke tillader, at brugerne kan høre musikken på f.eks. en mp3-afspiller”.

»DRM må ikke bruges til at udhule den ophavsretslige lovgivning, og det gør man, hvis man begynder at tage penge for, at forbrugerne må tage en privat kopi af et værk. Det har de jo lov til ifølge loven«, siger Maria Rørbye Rønn, der er jurachef i Danmarks Radio. For DR er det også vigtigt, at DRM-teknologier ikke påvirker og forringer de signaler, der sendes ud til seere og lyttere. En problemstilling, der bliver endnu mere påtrængende, når DR i 2009 bliver 100 procent digital. Dermed kan alle tv- og radio-programmer i princippet kontrolleres med DRM-teknologi. »Der foregår allerede diskussioner mellem filmselskaber og tv-stationer om, hvordan man kan beskytte værker bedre mod kopiering, men vi må ikke ende i en situation, hvor brugerne bliver tvunget til at bruge bestemte teknologier og platforme for at kunne modtage en public service-kanal som DR«, siger Maria Rørbye Rønn.

Digitalisering: Rettighedsbalancen er skæv
Politiken 23. oktober 2005, 2. sektion, side 6

”Professor, dr.jur. Jens Schovsbo, Københavns Universitet (..) mener, at de ophavsretlige regler har medført alt for stærke begrænsninger i den almindelige forbrugers rettigheder. Der er brug for at kigge på lovens 'balancemekanismer'”.

Der er så stærke begrænsninger af, hvad man som bruger kan med et værk, som reglerne er nu, at det er ved at blive bekymrende. Det er vigtigt, at ophavsretsloven ikke bruges til at kompensere for, at indholdsudbyderne ikke har været dygtige nok til at lave nogle nye, digitale forretningsmodeller«, siger han.

»Ophavsretten bør komme samfundet til gode og ikke enkelte markedsaktører«, fortsætter han. Retten til at foretage privat kopiering er ifølge Jens Schovsbo »en meget vigtig balancemekanisme«, som man ikke bør sætte ud af kraft med DRM-beskyttelse uden nøje overvejelser. Jens Schovsbo ser også en helt ny situation tegne sig, hvis salg af kunst og kultur i digitale formater overgår til licensbaserede aftaler.

»Man ser jo tendenser til, at indholdsudbydere bliver koncentreret på færre hænder, og kombineret med licensaftaler kan det give rettighedshaverne en urimelig stilling i forhold til, hvordan de ophavsretlige regler oprindelig er tænkt, nemlig både som en beskyttelse af ophavsmandens rettigheder, og som et balanceværktøj, der giver brugerne nogle muligheder for udnytte værker i en privat sammenhæng«.

Jens Schovsbo henviser til, at den såkaldte Creative Commons-licens, som der er ved at blive lavet en dansk version af, prøver at udbrede en mere fleksibel ophavsret, hvor ophavsmanden på baggrund af sin ophavsret tillader forskellige former for videreudnyttelse af sit værk.

De sidste par uger har jeg i samarbejde med Peter Hesseldahl skrevet en række korte videnskabsartikler til Danfoss Universe' hjemmeside, som er en tidslinier over store opfindelser. Det har været en interessant oplevelse som har givet mig en del nye indsigter - blandt andet at Edison virkelig var en stor opfinder, men også at han var god til at sørge for at han fik patentet, æren og pengene, i nogle tilfælde for andres arbejde. Edison er blot et eksempel på, at patenter tilslører at store opfindelser (jo mere komplekse, jo mere er det tilfældet) ofte bygger på manges akkumulerede arbejde, på tilfælde og ikke mindst held - og ikke den romantiske forestilling om geni og den lysende pære over hovedet.

Danfoss Universe' hjemmeside -

Her er en af mine:

Atombomben
USA frygtede at Tyskland ville udvikle bomben først
”Min Gud, hvad har vi dog gjort” sagde den ene pilot i B-29 bombeflyet Enola Gay, da de sendte den første atombombe ned mod den japanske havneby Hiroshima. Selvom videnskabsmænd senere fastslog at de bomben kun udnyttede en promille af dens potentielle kraft, blev en menneskemængde svarende til mindst to fyldte idrætsparker dræbt på stedet.

Det mest ondskabsfulde og samtidig fascinerende våben af dem alle opstod som følge af en advarsel. På opfordring fra europæiske forskere skrev Albert Einstein kort før 2. verdenskrigs udbrud i 1939 til præsident Roosevelt. Einstein frygtede at tyske videnskabsmænd var tæt ved at berige uran til fremstilling af det ultimative våben. Amerikanerne gik derpå igang med Projekt Manhattan, med det ene mål at fremstille ”dimsen”, som den hed i kodesprog. Det største problem var at fremstille tilstrækkelige mængder af beriget uran til at kunne sætte en kædereaktion igang. Den sjældne Uran-isotop 235 var på det tidspunkt ualmindeligt vanskelig at udvinde. Enorme faciliteter og svimlende pengesummer blev sat i sving under J. Robert Oppenheimers opsyn. I juli 1945 blev den første atombombe detoneret i toppen af et tårn i Alamogordo i New Mexico. Indbyggere i den nærmeste landsby mente den morgen at have set solen stå op to gange, og det siges at en blind pige mærkede lysglimtet over 300km væk fra Trinity, som sprængningsstedet blev døbt.

Få uger senere sprængtes ”Little Boy”, en såkaldt pistol-type Uranium 235-bombe, 500 meter over Hiroshima. Man havde aldrig før afprøvet denne type bombe. Tre dage senere sprængtes ”Fat Man” som svarede til ”Trinity”; en implosion-type plutonium-bombe, over Nagasaki. ”Fat Man” var væsentligt kraftigere end ”Little Boy”, men på grund af Nagasakis bakkede landskab, var skaden mindre end i Hiroshima; ”kun” 40.000 døde og 25.000 blev såret. Det anslås at mange hundredtusind siden døde som følge af radioaktivt nedfald og stråling.


Vidste du:

Der har været mindst 4 større tilfælde af falsk alarm som hvor det var tæt på at enten USA eller Rusland affyrede atomvåben mod fjenden, senest i 1995.

Der har været meget tale om hhv. Uzbekistan og Turkmenistan den seneste tid - blandt andet hørte jeg en udmærket diskussion på Orientering Søndag denne uge (og lad mig med det samme anbefale Orienterings Podcast, der er bedre end både den daglig avis og tv-avis - og så er det gratis) .


Så jeg tænkte at andre måske kunne få glæde af nogle af mine billeder fra regionen:
Uzbekistan flickrstream
Turkmenistan flickrstream

Der er intet som FREE BEER..

Restaurantkæden Hereford Beefstouw serverer hele oktober FREE BEER på deres restauranter, brygget af mikrobryggeriet Apollo, i samarbejde med kunstgruppen Superflex. Den på nettet efterhånden berømte Open Source øl "Vores øl" er blevet opdateret og opgraderet til denne FREE BEER distribution. Jeg har haft den fornøjelse at lave pressearbejdet..

"FREE BEER - Øllets svar på LINUX
FREE BEER er verdens første Open source-øl. Med inspiration i computernørdernes stille oprør mod Microsoft, monopoler og ensretning, er det en øl, som bliver bedre ved at deles. Forvirret? Så læs videre her... "


Interview med og, nåja, ølanmeldelse af Richard Stallman kan læses i selve avisen (pdf)













Lydfil kommer snart..