Politiken: nuancerede artikler om DRM

Politiken havde igår, søndag, to glimrende artikler af Joel Goodstein om Digital Rights Management (DRM) og, i mindre grad, Trusted Computing. Det er rart for en gangs skyld at se Politiken komme rundt om et vigtigt IT-politisk emne– og ikke bare berette om de fagre nye muligheder for ”sikrere computere”. Artiklen opfordrer politikere til at være mere skeptiske overfor nye ophavsretlige tiltag som reelt indskrænker forbrugerens muligheder for at bruge digitale produkter som han/hun har købt og betalt. Artiklen manger dog, efter min mening, lidt af de større perspektiver ved Trusted Computing – og ved at forbrugere mere eller mindre lokkes til at afgive frihed og kontrol over deres computer, til gengæld for en tvivlsom ”sikkerhed”. (Denne lille film forklarer det udmærket, set fra modstandernes synspunkt)
Artiklerne går forud for teknologirådets rapport ”Digitale rettigheder i informationssamfundet” som udgives imorgen, tirsdag d. 25 oktober. Rapporten bliver interessant, ikke mindst den vurdering af Creative Commons, som undertegnede er med til at få på banen herhjemme. Endnu mere interessant bliver det hvordan DR forholder sig til det stigende folkelige krav om en åbning af arkiverne – noget som jeg har argumenteret for bør ske under en model der svarer til BBC Creative License.

Et par uddrag:

Digitalisering: Tillid er godt - kontrol er bedst
Politiken 23. oktober 2005, 2. sektion, side 6

"DRM holder brugerne væk fra bibliotekernes internetudlån, og politikerne bør indføre regler for offentlige udbyderes brug af kontrolteknologier, siger ny rapport”.

“meget tyder på, at den nuværende løsning stadig er langt fra, hvad brugerne vil have. Bibliotekernes online-udlån af musik udgør nemlig stadig kun nogle få promille af det samlede musikudlån, og Jens Thorhauge mener, at det skyldes, at den nuværende DRM-løsning ikke tillader, at brugerne kan høre musikken på f.eks. en mp3-afspiller”.

»DRM må ikke bruges til at udhule den ophavsretslige lovgivning, og det gør man, hvis man begynder at tage penge for, at forbrugerne må tage en privat kopi af et værk. Det har de jo lov til ifølge loven«, siger Maria Rørbye Rønn, der er jurachef i Danmarks Radio. For DR er det også vigtigt, at DRM-teknologier ikke påvirker og forringer de signaler, der sendes ud til seere og lyttere. En problemstilling, der bliver endnu mere påtrængende, når DR i 2009 bliver 100 procent digital. Dermed kan alle tv- og radio-programmer i princippet kontrolleres med DRM-teknologi. »Der foregår allerede diskussioner mellem filmselskaber og tv-stationer om, hvordan man kan beskytte værker bedre mod kopiering, men vi må ikke ende i en situation, hvor brugerne bliver tvunget til at bruge bestemte teknologier og platforme for at kunne modtage en public service-kanal som DR«, siger Maria Rørbye Rønn.

Digitalisering: Rettighedsbalancen er skæv
Politiken 23. oktober 2005, 2. sektion, side 6

”Professor, dr.jur. Jens Schovsbo, Københavns Universitet (..) mener, at de ophavsretlige regler har medført alt for stærke begrænsninger i den almindelige forbrugers rettigheder. Der er brug for at kigge på lovens 'balancemekanismer'”.

Der er så stærke begrænsninger af, hvad man som bruger kan med et værk, som reglerne er nu, at det er ved at blive bekymrende. Det er vigtigt, at ophavsretsloven ikke bruges til at kompensere for, at indholdsudbyderne ikke har været dygtige nok til at lave nogle nye, digitale forretningsmodeller«, siger han.

»Ophavsretten bør komme samfundet til gode og ikke enkelte markedsaktører«, fortsætter han. Retten til at foretage privat kopiering er ifølge Jens Schovsbo »en meget vigtig balancemekanisme«, som man ikke bør sætte ud af kraft med DRM-beskyttelse uden nøje overvejelser. Jens Schovsbo ser også en helt ny situation tegne sig, hvis salg af kunst og kultur i digitale formater overgår til licensbaserede aftaler.

»Man ser jo tendenser til, at indholdsudbydere bliver koncentreret på færre hænder, og kombineret med licensaftaler kan det give rettighedshaverne en urimelig stilling i forhold til, hvordan de ophavsretlige regler oprindelig er tænkt, nemlig både som en beskyttelse af ophavsmandens rettigheder, og som et balanceværktøj, der giver brugerne nogle muligheder for udnytte værker i en privat sammenhæng«.

Jens Schovsbo henviser til, at den såkaldte Creative Commons-licens, som der er ved at blive lavet en dansk version af, prøver at udbrede en mere fleksibel ophavsret, hvor ophavsmanden på baggrund af sin ophavsret tillader forskellige former for videreudnyttelse af sit værk.